Blog

Test af covers til iPhone

I forbindelse med købet af en iPhone 4 inden 30. september i år, tilbyder Apple et gratis cover/en gratis bumper via en app på telefonen. Dette har jeg benyttet mig af, og har derigennem bestilt et clearcase cover i hård plast. Endvidere har MyTrendyPhone sendt mig et Case Mate – Barely There cover som jeg kan teste, og i den forbindelse vil det jo næsten være oplagt at sammenligne de to.

iPhone covers

Case Mate - Barely There samt InCase Snap Case

Jeg har nu haft begge covers i en god uges tid, og derfor haft god mulighed for at prøve dem.

Indholdsfortegnelse
  1. InCase Snap Case (sendt fra Apple)
  2. Case Mate – (sendt fra MyTrendyPhone)
  3. Konklusion
  4. Billeder

1. InCase Snap Case (sendt fra Apple)
InCase Snap Case cover

Cover fra InCase, sendt fra Apple

  • Let og tyndt design
  • Lavet i klar plast så hele telefonen kan ses selvom coveret er på
  • Lille ramme  rundt ved kamerahullet så man undgår at fotolyset reflekterer i coveret når man tager billeder
  • Æsken indeholder en lille stand hvor telefonen kan placeres stående/liggende i

Æsken som coveret kommer i, ser ikke ud af meget. Den er let, og fri for mange smarte facts og informationer. Coveret kan let ses på trods af at det er af klar plast, og ser i det hele taget rigtig godt ud allerede inden det pakkes ud.

Coveret vejer ikke mange gram, og telefonen synes heller ikke tungere efter det er sat på. Det er super nemt at montere, det er blot at klikke det ned over telefonen og så sidder det ellers godt fast. Der er ikke nogle steder hvor det gaber, knirker eller ikke sidder som det skal.

Coveret glider nemt ned og op igen af lommen når man skal have fat i telefonen, hvilket er et klart plus da mange covers (særligt silikone) har det med at slide mod lommen og derved være sværere at få hurtigt op af lommen.

InCase stand

InCase stand

En anden rigtig lækker detalje, er at InCase har valgt at sende en lille stand med til coveret hvor i telefonen kan placeres hvis man ønsker at se film eller måske slideshows på den. Jeg har testet det ved videoafspilning, og den står rigtig solidt i den. Der er endvidere 2 vinkler telefonen kan sættes i, så oplevelsen ikke ødelægges af en forkert betragtningsvinkel.

2. Case Mate – Barely There (sendt fra MyTrendyPhone)
Case Mate - Barely There cover

Case Mate - Barely There cover

  • Meget tyndt design
  • Flot “metal design”
  • Dækker bagside, hjørner og sider af telefonen
  • Pakken indeholderen screenprotector til også at beskytte skærmen
  • Sidst men ikke mindst, så følger der også en lille pudseklud med til telefonen
  • Fik jeg sagt flot design og finish?

Barely There coveret fra Case Mate kommer i en efterhånden klassisk pakke fra Case Mate i klar plast, hvid og den karakteristiske lyse grønne farve som kendetegner deres brand. Ligesom det andet cover, så er coveret fra Case Mate ligeledes pakket ned så bagsiden vender ud af, og ser i det hele taget ret solidt og lækkert ud. Mit første indtryk var at de faktisk havde sendt mig et cover af metal, så virkelighedstro ser det ud.

Coveret kan være lidt svært at montere, da materialet er ret stift. Så det tog mig lidt længere tid at få det ned over knapperne på siden af telefonen for ikke at ødelægge dem. Men når det så er sagt, så sidder det også rigtig, rigtig godt fast.

Som med InCase coveret, så glider dette cover ligeledes nemt op/ned i lommen.

Case Mate - fedtfingre

Case Mate - fedtfingre

En kæmpe ulempe som jeg desværre hurtigt stødte på, er at coveret lynhurtigt blever fedtet og grimt at se på. Og jeg mener VIRKELIG hurtigt. Nogle synes selve telefonen let bliver fedtet og grim, men det er altså slet ingenting ved siden af dette cover som det kan ses på billedet til venstre. Personligt er jeg i hvert fald ikke meget for at skulle tørre coveret af hele tiden, endda endnu mere end man normalt lige gør med selve telefonen.

3. Konklusion

Jeg har ikke haft de store forventninger til de 2 covers, eftersom jeg har brugt et læder etui til mine tidligere 3GS samt min iPhone 4 som jeg har lige nu. Jeg har i stedet lidt frygtet at telefonen i stedet ville blive lidt for stor at sidde med, ligesom jeg syntes 3GS var med et cover dengang jeg prøvede det.

Begge covers har heldigvis skudt den frygt til skamme. De er begge to lavet i meget let plast, og er derudover heller ikke særlig tykke – hvorfor de ikke gør telefonen synderligt større at sidde med. Når det er sagt, så er de begge to utrolig solide på trods af det tynde og lette materialevalg.

Jeg synes samtidig at begge covers gør telefonen mere ergonomisk at sidde med, sammenlignet med at bruge telefonen uden noget cover. Kanterne på iPhone 4 er skarpere end på de gamle udgaver som havde en let rundet bagside, og det hjælper begge covers meget på.

Desværre er Case Mate Barely There simpelthen en fedtfinger-magnet uden lige. Dét, samtidig med at coveret kan være ret tricky at få af/på grundet det hårde materiale, gør desværre at jeg ikke vil få coveret brugt særlig meget.

InCase coveret er derimod noget lettere at montere samt langt fra så modtageligt for fedtfingre som det fra Case Mate.

Efter at have brugt begge covers, hælder jeg personligt mest til coveret fra InCase. Det var lettest at montere (og få af igen), fedtfingre er ikke specielt synlige på det, og så skjuler det heller ikke telefonens flotte design som coveret fra Case Mate gør.

Udover det cover som MyTrendyPhone har tilsendt mig, forhandler de også en lang række andre covers og mobiltasker. Du kan finde en ny mobiltaske hos dem her.

4. Billeder

4 kommentarer

  1. Jeg synes den fra Apple, er fedest :P

    • Daniel siger:

      Så er vi to.

      Jeg hælder (som skrevet i indlægget) også mest til InCase coveret fra Apple. Det skjuler ikke telefonens flotte design som coveret fra CaseMate gør :)

  2. Jette siger:

    jeg har barely there coveret, men det andet lyder rigtig godt, dog vil jeg gerne vide om det også går en lille smule op over skærmen, så den ikke bliver ridset når den ligger med skærmen ned mod bordet?

    • Daniel siger:

      Hej Jette!

      Coveret er en anelse højere end telefon er tyk, så der er en lille kant rundt ved skærmen. Så telefonen kan roligt lægges med skærmen ned mod bordet, uden at den ridses :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *