Guide: Downgrade iPhone fra OS4 BETA til 3.1.3 20. maj 2010 Tweet TweetHører du også til dem der er hoppet med på BETA test vognen hos Apple og har fået smidt en BETA af OS 4.0 på din telefon, men egentlig hellere vil tilbage på version 3.1.3 igen? I så fald, så kan du let følge denne guide og være tilbage på 3.1.3 i løbet af ingen tid. Guiden her er til Mac, men lur mig om det ikke virker på samme måde på en Windows maskine. Inden vi begynder, så skal følgende downloades: 3.1.3 firmware til din iPhone (kan downloades her) Spirit (hentes herfra), vil IKKE blive brugt til at jailbreake med i denne guide Spirit er godt nok et program til at jailbreake iPhone/iPod med, men det bliver telefonen ikke hvis du gør følgende for at nedgradere: Tilslut din iPhone til din Mac Hvis ikke iTunes åbner af sig selv, så åben det manuelt Klik på din iPhone i menuen i venstre side og hold nu OPTION inde mens du klikker på Gendan/Restore Browse nu til den 3.1.3 firmware du downloadede tidligere og lad den gendanne fra den Når gendannelsen er færdig vil iTunes nu komme med en 1015 fejl, tryk OK til denne Luk nu iTunes ned, og start herefter Spirit og tryk på Jailbreak. Denne jailbreaker ikke telefonen, det vil KUN få telefonen ud af det loop den sidder fast i efter nedgraderingen af firmwaren Skærmen på telefonen vil nu blive sort, lad den stå her i cirka et minut og hold så ON/OFF knappen inde sammen med Home knappen indtil telefonen genstarter. Slip så begge knapper Telefonen vil nu starte op normalt og er nu fuldt ud funktionel med den originale 3.1.3 firmware