Forbedret standbyskærm til Nokia mobiler 23. april 2008 Tweet Tweet Er du også træt af at det til tider kan være ret svært at se på din Nokia telefon om du har modtaget en sms eller har ubesvarede opkald? Skriften på Nokia’s S60 telefoners standby skærm er i mine øjne lige lille nok, og man skal rigtigt kigge efter for at se om der er kommet nogle sms/mails/ubesvarede opkald. Men gudskelov er det nu slut. Martin Storsjö har nu fået signed sit program Large Time Screensaver så det kan bruges på alle S60 2rd og 3rd modeller, dvs. osse alle de nyere som N73, E65, N95, N82 osv. Det har dog indtil nu også været muligt at benytte programmet på sin telefon såfremt man selv genererede certifikater til at signe programmet til sin telefon, men det er som før nævnt slut nu. Programmet kan hentes her på Martin’s hjemmeside og herefter installeres via PC Suite eller hvad man nu måtte foretrække. Efter programmet er installeret, genstart da telefonen hvorefter den kort færdiggør installationen. Nu kan screensaveren aktiveres via Tools -> Settings -> General -> Personalisation -> Themes -> Power Saver. Altså nøjagtigt som man normalt skifter screensaver på sin mobil.